Bjælkelag

Bjælkelaget - eller etageadskillelsen - er ofte uisoleret i ældre huse. Og i nyere huse er det kun delvist fyldt op. Og nogle gange er det fyldt med noget, som det alligevel kan blæse igennem.

Før i tiden sagde man, at isolering af bjælkelaget var unødvendigt, for den varme der gik nedefra og op fik man glæde af ovenpå.
Men det véd man nu, at det ikke passer. For varmen når aldrig op til overetagen. Den blæser ud og ind kommer kold luft i stedet.

Man kan med fordel isolere med ThermoCell træfiber, da dette isoleringsmateriale standser træk og kan håndtere den fugt, der vil opstå i den del af bjælkelaget der har overflade i en uisoleret skunk.

Det er af højeste vigtighed, at bjælkelaget fyldes helt og at isoleringen komprimeres, så den ikke synker.
Ved hjælp af special udstyr og en særlig teknik kan OV-Consult tilbyde effektiv og sikker isolering af bjælkelag.

Det store spørgsmål ved isolering af bjælkelag er ofte hvordan man kan komme til det.
Nogle gange kan det lade sig gøre fra skunke, andre gange må der demonteres nogle tagplader og andre gange igen må der fjernes nogle tæpper eller anden gulvbelægning.

Men ring til Ole på 51 24 12 75 og få en vurdering på mulighederne i dit hus og få et godt tilbud, hvis vi mener vi kan udføre det, så det virker.

 

Skunkgulv i kold skunk. Umiddelbart ser det jo fint ud, men når bjælkelaget er tomt, vil kold udeluft uhindret køle på hele huset og give træk i både stue- og loftetage.

Der tages et bar gulvbrædder op og der er nu adkomst til bjælkelaget. Der isoleres via en “styret slange”, så  isoleringen placeres præcist op til 4-6 m ind.

Her er et kig ind i det tomme bjælkelag og den styrede slange ses. Der er klar til indblæsning

Godt i gang med isolering. Det ses, at træfiberen fylder bjælkelaget fuldstændigt. Der indblæses med tryk, så træfiberen komprimeres og bevarer sin fylde.

Så er der fyldt op i den side. Slangen føres nu ind i den anden side af bjælkelaget og derefter ud mod muren.
Den anden side af huset isoleres fra den anden skunk.

Så er der kun tilbage at lægge gulvbrædderne på plads.
Således et lunt og støjdæmpende, velisoleret bjælkelag.