Opkant og loftlem

Loftlem er tynd og utæt i kanter

Loftlem er tynd og utæt i kanter

Ved loftlemmen skal der opbygges en opkant, så isoleringen ikke falder ned.
                                        
Loftlemmen er ofte et overset men meget svagt punkt. Hvis ikke lemmen slutter 100% tæt og måske kun består af en spånplade eller et tyndt listeloft vil der være kuldenedfald, som opleves som træk og der vil være varmetab. Hvor den varme luft møder den kolde luft kondenserer fugten fra den varme luft. Dette ses ofte som sorte eller mørke kanter og det er forstadiet til svamp og råd.

Ny loftlem med opkant med trin og EPS isoleringsplade

Ny loftlem med opkant med trin og EPS isoleringsplade

Skal man i gang med at efterisolere sit loft synes vi, at man ligeså godt kan få detaljerne med og få så perfekt et resultat som muligt. Og er vi i gang tager det ikke ret meget længere tid at gøre det ordentligt. Efterisoleringen kommer jo til at betyde noget hver dag de næste mange, mange år. Når vi afgiver tilbud regner vi også på disse ting. Alt er udspecificeret på vore tilbud så du kan se hvad hver enkelt ting koster og du kan se hvad du får for pengene. Vi har indtryk af at vore kunder sætter pris på god rådgivning og gennemført kvalitet.    

Opkant set fra siden sammenbygget med gangbro

Opkant set fra siden sammenbygget med gangbro

Har man brug for at komme på loftet jævnligt kan det være en god ide at montere en færdig loftlem med indbygget stige. Dette klares almindeligvist for ca 2500 kr incl montering og moms                                        

Vi opbygger også opkant med trin og isoleringsplade på den gamle loftlem hvis det dækker behovet. 

Opkant med trin.

Opkant med trin.

Bemærk at isoleringen ligger tæt imod kant. Så er der heller ingen kuldebroer her.

Der skal stadig laves en opkant, der er ligeså høj som loftisoleringen selvom der evt bliver monteret ny loftlem med stige. Det kan blive en høj skakt at komme op ad, så derfor bygger vi et trin ind i opkanten. Trinet giver let adkomst til gangbro og fungerer også som anlægsflade for en 100mm EPS flamingo isoleringsplade, som lægges i trinet når inden man lukker loftlemmen. Det er en enkel og effektiv måde at efterisolere loftlemmen på og det koster ikke meget ekstra, når der alligevel skal laves en opkant.

Forhøjet EPS pladeisolering over loftlem

Forhøjet EPS pladeisolering over loftlem

På nogle stiger er der høje beslag. Så monterer vi en forhøjet EPS hætte

Vi laver gerne en samlet pris til dig. Vi har rutinen og du får meget for pengene. Ring gerne i dag og aftal tid til isoleringstjek og tilbudsbesøg.